I 1969 debuterede Gunner på “Den Fri – Efterårsudstilling” og deltog senere samme år i Poex der. “Den Fri” er er Danmarks ældste kunstnersammenslutning, stiftet i 1891 i protest mod adgangskravene til Kunsthallen Charlottenborg lig Salon des Refusés. I 1971 rejser han til Paris for at se en retrospektiv af Max Ernest på Musée de l'Orangerie, som bliver en væsentlig inspirationskilde.
I denne periode finder Gunner tillid i sin stil og karriere. Han udvikler en ny måde at male på, ved at bruge vandbade med oliemaling og skabe surrealistiske mønstre og lysspektre, som han formår at manipulere til landskaber og figurer. Denne proces er meget pladskrævende og Gunner begynder at være bekymret for at arbejde med oliemaling og bo i en forurenet by med et lille barn. Hans bekymringer for miljøet er stigende og som følge heraf beslutter familien sig for at flytte på landet, hvor der er mere plads til at arbejde og let adgang til naturen.